12 januar 2021

Undgå de her typiske ting, så du ikke ødelægger dine smykker

Smykker, ure og tilbehør

Mange ved slet ikke, hvordan de passer og plejer deres smykker. Og vi oplever mange, der ikke ved, at de for eksempel ikke må gå i bad med smykker på eller stikke hånden i en spand med rengøringsmiddel, fortæller Susanna Müller, der er medindehaver af Müllers Guldsmedje i Frederikssund. Hun giver dig her fem tips til, hvordan man bedst passer på sine smykker.

Rengøringsmidler, bodylotion, hårlak og parfume. Hverdagen er fyldt med ting, der ødelægger dine smykker. Og det er der mange, der slet ikke er klar over.

”Det er jo synd og skam at bruge mange penge på et smykke, hvis man ikke også efterfølgende er klar over, hvordan man skal pleje det. Og hvis ikke man gør det, så bliver smykkerne med tiden grimme og mister både klarhed og glans”, fortæller Susanna Müller.

Faktisk tager det blot to minutter at få smykker til at glitre og glimte som nye. Alligevel er der mange, der slet ikke er klar over, at smykker kræver præcis den samme hverdagspleje, som når man eksempelvis skal give lædersko læderfedt.

Det gælder også daglig kontakt med creme, kropsolier og parfume på huden, der afsætter skidt og fedt på smykkerne. Og så kan især rengøringsmidler virkelig slide på smykkerne.

”Generelt skal man huske at tage sine smykker af, når man gør rent”, fortæller Susanna Müller.

Men alle metaller og ædelstene har vidt forskellige formler og kræver vidt forskellig pleje. Porøse sten skal eksempelvis plejes helt anderledes end diamanter og guld. En grundregel er dog, at man altid skal tage sine smykker af, når man gør rent, soler sig og går i bad.

”Man skal sætte sig ind i, hvilket smykke man har, og hvordan det bedst bliver plejet. Uden pleje bliver guld mat, mens sølv simpelthen korroderer og går i stykker. Vi har en række udvalgte plejeprodukter fra Hagerty i butikken, der er perfekte til formålet. Og vi rådgiver dig gerne her hos os, hvis du er i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at pleje dine smykker ”, siger Susanna Müller.

Hun giver dig her sine bedste råd til, hvordan man bedst plejer smykkerne:

- Brug specielt udviklede kvalitetsplejeprodukter fra Hagerty for at rengøre dine smykker

- Undgå alle former for slag på smykkerne

- Hold dine smykker væk fra kontakt med neglelaksfjerner, parfume, sæbe, rengøringsmidler og hårspray

- Brug ikke dine smykker, når du bader eller svømmer. Tag dine ringe af, når du vasker hænder og gør rent

- Tag også dine smykker af, når du dyrker sport, soler og sover

Related Products